Planlagt konsultation
Almindelige konsultationer ved lægerne og sygeplejerskerne foregår kun efter aftale.
Der kan bestilles tid via "Selvbetjening" her på siden eller ved at kontakte klinikken telefonisk. Når du ringer til klinikken for at bestille en tid, vil du afhængigt af konsultationens emne, få en tid ved enten en læge eller en sygeplejerske.
...
Akut konsultation
Har du behov for en akut konsultation bedes du ringe til klinikken mellem kl. 8.00-9.00. Du vil her blive mødt af en sygeplejerske i røret som kan være behjælpelig med at vurdere, om du har behov for en akut tid samme dag.
Man kan ved akutte konsultationer ikke regne med at komme ind til sin sædvanlige læge. For at give bedst mulighed for at alle med akut opstået og behandlingskrævende sygdom kan få en tid til vurdering samme dag afgrænses disse tider til den ene akutte problemstilling. Man kan således ikke samtidig få målt sit blodtryk, diskutere sin faste medicin eller lignende medmindre det skønnes nødvendigt.
...
Sygebesøg
Ved behov tilbydes akut sygebesøg til de patienter, der ikke kan transporteres til klinikken indenfor en kilometer grænse på 15 kilometer.
Desuden tilbyder vi årlige, opsøgende hjemmebesøg til skrøbelige ældre på plejehjem. Disse besøg aflægges efter aftale med lægen.
...
E-konsultation og telefonkonsultation
Du kan kontakte lægerne, sygeplejerskerne og sekretærerne via e-konsultation under "Selvbetjening". Der kan her stilles korte, ikke-akutte spørgsmål. Du kan forvente svar indenfor 5 hverdage, før hvis muligt.
Prøvesvar og forespørgsler til læge eller sygeplejerske skal så vidt muligt foregå ved en almindelig konsultation eller via "Selvbetjening" her på hjemmesiden. Har du ikke mulighed for at benytte en computer, kan du kontakte vores sekretærer som vil være behjælpelige med et svar.
Ved behov for telefonkonsultation kontakt Lægehuset for aftale.
..
Videokonsultation
Videokonsultationer ved lægerne og sygeplejerskerne foregår kun efter aftale. Der kan her være tale om problemstilling som ikke kræver en fysisk undersøgelse, men som kan vurderes uden fremmøde.
Du kan anvende appen "MinLæge", og vi kan sende en sms til dig med et link du skal følge. Dette aftales, når tiden bookes.
Vores aftenskonsultationer afvikles desuden som videokonsultation tirsdage og onsdag fra 16.00-18.00 hos læge Inger Winther Wæhrens.
Har du brug for vejledning til videokonsultation, kan dette findes her:
Sådan bruger du Min Læge - Min læge (minlaegeapp.dk)
Lægerne har ikke telefontid.